Spring til indhold
Tilgængelig til:
Guide

Hvilken finger skal du bære din smart ring på?

Når du får en smart ring, er et af de første spørgsmål: hvilken finger skal den sidde på? Det lyder som en detalje, men det har faktisk betydning for både komforten og kvaliteten af dine målinger. I denne guide får du svaret - og en forklaring på, hvorfor fingeren overhovedet er så godt et sted at måle.

Den korte version

Vi anbefaler at bære Luvo Ring på pegefingeren på din ikke-dominante hånd. Her sidder ringen typisk mest stabilt, og den er bedre beskyttet mod stød og ridser i hverdagen.

Hvorfor måle på fingeren?

Fingeren er et af de bedste steder på kroppen at måle puls. Her ligger mange små blodkar tæt under huden, og blodgennemstrømningen er god. Det giver et stærkere og mere stabilt signal, end man typisk får på håndleddet, hvor bevægelse og hår lettere forstyrrer målingen.

Det er samme grund til, at hospitaler sætter pulsmåleren på fingeren. Og et studie fra 2024 viste, at en smart ring var bedre end to smartwatches til at ramme søvnfaserne sammenlignet med en klinisk søvnmåling. Vil du vide mere om forskellene, kan du læse vores guide til smart ring vs. smartwatch.

Hvorfor pegefingeren?

Sensorerne i en smart ring sidder på indersiden og skal have god kontakt med huden for at måle præcist. Jo mindre ringen glider rundt, jo mere stabile bliver dine målinger. Pegefingeren er for mange den finger, hvor ringen sidder mest stabilt - både om dagen og om natten.

Kan jeg bruge en anden finger?

Ja. Det vigtigste er ikke fingeren i sig selv, men at ringen sidder godt. Passer pegefingeren ikke, er langfingeren eller ringfingeren fine alternativer. Vælg den finger, hvor ringen sidder tæt uden at stramme, og hvor den ikke kan dreje frit rundt.

Uanset hvilken finger du vælger, er det en god idé at holde dig til den samme. Så bliver dine målinger sammenlignelige fra dag til dag.

Højre eller venstre hånd?

Vi anbefaler din ikke-dominante hånd - altså venstre, hvis du er højrehåndet. Den hånd bruger du mindre til at løfte, bære og gribe, så ringen udsættes for færre stød og ridser. Det er med til at bevare finishen på ringen længere.

Sådan får du den rigtige pasform

  • Tæt, men ikke stramt: Ringen skal sidde tæt nok til ikke at dreje rundt, men du skal kunne få den af uden besvær.
  • Fingre ændrer størrelse: Dine fingre kan være lidt større om aftenen, når det er varmt, eller efter træning. Prøv størrelsen på forskellige tidspunkter af dagen.
  • Mål den finger, du vil bruge: Dine fingre har ikke samme størrelse, så mål præcis den finger, ringen skal sidde på.

Luvo Ring fås i størrelse 7 til 13. Er du i tvivl, kan du vælge ”Jeg kender ikke min størrelse”, når du bestiller. Så sender vi et størrelseskit, og du får ringen i den rigtige størrelse bagefter.

Klar til at finde din ring?

Luvo Ring måler søvn, puls, HRV, hudtemperatur og aktivitet døgnet rundt - og alle nuværende funktioner i appen er gratis. Du betaler intet abonnement for at bruge ringen.

Se alle Luvo smart ringe her

Har du spørgsmål om størrelser eller pasform, finder du flere svar i vores FAQ.

Skriv en kommentar