Spring til indhold
Tilgængelig til:

Servicevilkår

Handelsbetingelser hos LUVO



Generelle oplysninger

NHB Group ApS
Store Kongensgade 74, 3. th
1264 København K
CVR nr.: 45436098

 

Priser

Hos LUVO er alle priserne i danske kroner og angivet inkl. moms og fragt. Vi forbeholder os ret til fra dag til dag at ændre i priserne uden forudgående samtykke.

I tilfælde af forsinkelse, restordre eller udsolgte varer, bestræber vi os på hurtigst muligt at informere dig herom, og hvad vi kan gøre i sagen - f.eks. give dig pengene tilbage, eller hjælpe dig med at finde en tilsvarende vare et andet sted.

 

Betaling

LUVO modtager betaling med VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, Anyday, Mastercard.

Reservation af beløb

Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:

1) Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller

2) pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder.

Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder.

Vi tager ikke kortgebyrer.

Betalingen vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes. Alle beløb er i DKK. Danske kroner og inkl. moms.

I tilfælde af forsinkelse, restordre eller udsolgte varer, bestræber vi os på hurtigst muligt at informere dig herom, og hvad vi kan gøre i sagen – f.eks. give dig pengene tilbage, eller hjælpe dig med at finde en tilsvarende vare et andet sted.

Hvis en pris er åbenlyst forkert, og du rimeligvis burde havde opdaget dette, er vi ikke forpligtet til at levere det pågældende produkt til den forkerte pris.

Anyday betalingsmuligheden er tilgængelig for køb på 300,- DKK eller mere. Når du vælger at betale med Anyday, trækker vi den første betaling, når din vare afsendes. Efterfølgende vil du betale en månedlig ydelse den sidste hverdag i hver måned. Antallet af månedlige ydelser starter fra fire måneder og kan variere afhængigt af din valgte betalingsplan. Størrelsen på hver ydelse bestemmes af din ordres samlede beløb, din valgte flexydelse og den specifikke betalingsplan, du har valgt. Husk, at hvis du betaler alle rater til tiden, påløber der ingen renter eller gebyrer. Skulle du returnere dit køb, vil din aftale med Anyday automatisk blive annulleret. Yderligere detaljer og vilkår for brug af Anyday kan findes her: https://da.anyday.io/terms-conditions/shopper

 

Levering

LUVO tilstræber at afsende ordre indgået inden kl. 17 samme dag, ordre herefter sendes næstfølgende hverdag.
Vi sender til hele Danmark. Varer vil blive leveret på leveringsadressen / pakkeshoppen, der angives ved bestillingen. 
Vi leverer pt. ikke til udlandet og ikke til Færøerne og Grønland.
Dine varer sendes med DAO eller GLS.

OBS: Hvis der ikke er plads på udleveringsstedet bliver pakken flyttet til nærmeste udleveringssted, hvilket du får besked om. Opstår der problemer, kontakt da kundeservice. Der leveres varer alle ugens hverdage. Din vare vil blive leveret 1-3 hverdage efter bestillingen.
For visse varer gælder særlige leveringsvilkår. Betingelserne vil fremgå specifikt forud for køb af disse varer.

 

Reklamationsret

Som forbruger har du 24 måneders reklamationsret efter købeloven.
Hvis din reklamation er berettiget, tilbyder vi reparation, ombytning, afslag i prisen eller fuld refundering - alt efter situationen.

Du skal reklamere inden for rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. Reklamationer inden for 2 måneder anses altid for rettidige.
Hvis reklamationen er berettiget, dækker vi dine rimelige fragtomkostninger.

Luvo Ring er et livsstilsprodukt designet til wellness-optimering og er ikke klassificeret som medicinsk udstyr. Data leveret af ringen og appen skal betragtes som vejledende tendenser og ikke absolutte medicinske målinger. En afvigelse på op til 20% i måledata (f.eks. skridt, søvnstadier eller puls) sammenlignet med andet udstyr eller forventede værdier, betragtes ikke som en fabrikationsfejl og berettiger ikke til reklamation.

Reklamationsretten dækker ikke fejl eller skader opstået som følge af forkert brug, manglende vedligeholdelse eller almindelig slitage. Dette inkluderer, men er ikke begrænset til, kosmetiske ændringer såsom
ridser i overfladen, små slag eller naturlig farveændring/slid på belægningen over tid, da dette betragtes som forventelig brug af et smykke/wearable, der bæres på fingeren.
Særligt om Guld: Disse farver er resultatet af en overfladecoating, der over tid vil udvikle patina og vise tegn på brug. Da dette er en naturlig proces for forgyldte wearables, betragtes overfladisk slid og falmning ikke som en mangel.

Brug af ringen under aktiviteter med høj mekanisk friktion eller ekstremt fysisk pres, herunder, men ikke begrænset til styrketræning og vægtløftning, frarådes og betragtes som forkert brug. Skader som følge heraf, herunder ridser, deformationer eller bøjning af ringens struktur, er ikke dækket af reklamationsretten - medmindre ringen er beskyttet af et dertilhørende silikonecover, som foreskrevet ved aktiviteter med risiko for mekanisk friktion. Bemærk dog, at et silikonecover primært beskytter mod ridser og ikke mod bøjning af ringen ved tunge løft.

LUVO forbeholder sig retten til i første omgang at afhjælpe en mangel gennem ombytning til et nyt og fejlfrit produkt jf. Købelovens regler om afhjælpningsret. Ønsker kunden at hæve købet (refundering) i tilfælde, hvor LUVO tilbyder ombytning, betragtes dette som en frivillig returnering, hvor der foretages fradrag for værdiforringelse og håndtering.

Når du returnerer en vare i forbindelse med en reklamation, bedes du skrive en detaljeret beskrivelse af fejlen. brug meget gerne vores reklamationsportal, når du opretter reklamationen. Husk at pakke varen forsvarligt og få en kvittering for afsendelse.

Varen sendes til:

Luvoring.dk
Harraldsvej 66 Hal D
8960 Randers SØ

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

Der modtages ikke forsendelser pr. efterkrav.

Force Majeure

Vi er ikke ansvarlige over for dig, hvis der efter din bestilling indtræder omstændigheder, som hindrer eller udsætter vores opfyldelse af din bestilling. Sådanne omstændigheder omfatter udefrakommende omstændigheder som mennesker ikke kan afværge, krig, mobilisering, nedbrud af telekommunikation/kundens infrastruktur, eksterne sikkerhedshændelser (f.eks. hackerangreb, angreb af computervirus eller en tredjeparts destruktive adfærd), naturkatastrofer samt naturforhold der gør, at det ikke er muligt at opfylde din bestilling/dit køb, strejker, lockout, brand, blokader, hærværk, påbud fra offentlige myndigheder og/ eller rettighedshaver, udbrud af epidemier eller pandemier, globale sundhedsmæssige nødsituationer, og andre omstændigheder, som vi ikke har direkte kontrol over.

Rabat, Tilbud & Kampagner

  1. Rabatter, tilbud og kampagner kan ikke kombineres, medmindre andet udtrykkeligt er angivet. Det er således kun muligt at benytte én rabat eller kampagnekode pr. ordre.
  2. Ved returnering af dele af en ordre, hvor der er opnået rabat (f.eks. mængderabat eller pakkeløsning), frafalder den oprindelige rabat. Dette betyder, at de beholdte varer vil blive omfattet af normalprisen, og 
    refunderingen vil blive justeret i overensstemmelse hermed.

Forudbestillinger

  1. Forudbestillinger kan have længere behandlingstid. Se forventet levering under produktet.
  2. Når din ordre indeholder en forudbestilling, afsendes hele ordren samlet når den forudbestilte vare er kommet på lager.

Refusions- og returpolitik 

Hos LUVO ønsker vi, at du er 100% tilfreds med dit køb. Derfor tilbyder vi en enkel og gennemsigtig returproces, så du kan handle trygt hos os

30 dages Ombytningsret fra dag 15.

Udover den lovpligtige fortrydelsesret tilbyder vi fra dag 15. - 30 fra modtagelsen ,en ombytningsret.

Hos LUVO ønsker vi, at du får fuldt udbytte af dit køb og finder præcis det produkt, der passer til din livsstil. Derfor tilbyder vi en udvidet ombytningsret, hvor du kan ombytte dit produkt i op til 30 dage efter levering.

Vi tilbyder ombytning til:
- Et produkt med samme eller lavere pris (bemærk: en eventuel prisforskel udbetales ikke, men kan udstedes som tilgodebevis).

- Et produkt med højere pris mod betaling af differencen.

Kan jeg benytte mig af ombytningsretten?
For at sikre, at vi kan give dit produkt et nyt liv eller håndtere det forsvarligt, skal følgende krav være opfyldt ved en ombytning:

Stand som ny:
Da vores produkter er udført i præstationsmaterialer med høj finish, må varen ikke have ridser, hakker eller andre synlige brugsspor. Vi anbefaler, at produktet kun afprøves forsigtigt.

Software & Data:
Da alle vores produkter har en app-integration, skal enheden være factory reset (nulstillet til fabriksindstillinger) og fjernet fra din personlige konto/enhed, før den returneres. Vi kan ikke behandle ombytninger af enheder, der stadig er låst til en brugerprofil.

Hygiejne:
Flere af vores produkter bæres tæt på huden. Varen skal derfor returneres i fuldstændig rengjort stand, uden spor af sved, hudplejeprodukter eller lign.

Komplet emballage:
Alt originalt tilbehør (opladere, kabler, manualer) og original emballage skal medfølge i ubeskadiget stand.

Bemærk:
Hvis produktet ikke lever op til ovenstående krav, er det ikke berettiget til ombytning. Vi forbeholder os retten til at afvise ombytningen eller pålægge et værdiforringelsesgebyr (typisk 20-50% af varens pris), såfremt varen kræver teknisk nulstilling, istandsættelse eller ikke kan gensælges.

Hvordan benytter jeg mig af ombytningsretten?
For at benytte dig ombytningsretten, skal du kontakte vores kundeservice på mail eller telefon. Vi hjælper dig med at sikre, at din enhed er korrekt nulstillet, og guider dig gennem processen for ombytning.

 

Størrelsesombytning

Når du bestiller en Luvo Ring, modtager du både din ring og et størrelseskit i samme pakke. Dette giver dig mulighed for at dobbelttjekke din størrelse, før du tager din nye Luvo Ring i brug.

VIGTIGT: Test din størrelse i 24-48 timer Fingres omkreds ændrer sig naturligt i løbet af døgnet på grund af temperatur, fysisk aktivitet og søvn. For at sikre den perfekte pasform anbefaler vi kraftigt, at du bærer den tilsvarende prøvering fra kittet i 24-48 timer, før du åbner og aktiverer din rigtige Luvo Ring. En ring, der føles rigtig om eftermiddagen, kan føles stram om morgenen, når fingrene ofte hæver en smule.

Regler for ombytning: Vi tilbyder én gratis ombytning, hvis du efter testperioden med størrelseskittet vurderer, at du har brug for en anden størrelse end den leverede.

Bemærk: For at benytte dig af den gratis ombytning må selve Luvo Ringen ikke være taget i brug eller aktiveret, hvis størrelsen konstateres forkert via kittet.

Yderligere ombytninger: Efter én ombytning er det dit eget ansvar at dække eventuelle fragtomkostninger ved yderligere ombytninger. Vi forudsætter, at den korrekte størrelse er fundet efter den anbefalede testperiode med størrelseskittet.


Fortrydelsesret

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. 

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til support@luvoring.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Fortrydelse af en del af købet

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.

Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.


Returnering

Når du har meddelt os, at du vil returnere din ordre, har du 14 dage til at sende varen retur.

• Returforsendelsen betales af dig som kunde

• Du har selv ansvaret for, at varen returneres forsvarligt

• Risikoen for pakken er din, indtil vi har modtaget den fysisk

• Vi påtager os ikke ansvar for pakker, der bortkommer, beskadiges, leveres til forkert adresse eller forsøges leveret uden for vores åbningstid

Vi anbefaler, at du sender varen i den originale emballage for at undgå eventuel værdiforringelse.


Varens stand ved returnering

Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes brug, der går ud over, hvad der er nødvendigt for at fastslå produktets art og funktion, kan vi fratrække et beløb svarende til værdiforringelsen i din refundering. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

 

Tilbagebetaling

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

Varen sendes til:

Luvoring.dk
Harraldsvej 66 Hal D
8960 Randers SØ

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

 

Persondatapolitik

Vi behandler dine personoplysninger fortroligt. Vi har udarbejdet en privatlivspolitik, der fortæller om, hvordan Vi behandler de personoplysninger, som du giver til os i forbindelse med dit køb samt ved brug af vores hjemmeside. Du kan finde vores privatlivspolitik under betingelser i bunden af hjemmesiden, eller i linket ovenfor.

Klagemuligheder - oversigt og links:

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte info@luvoring.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.220 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 790 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag hos e-mærket - uanset beløbets størrelse. Læs mere her.

Har du bopæl i Danmark og handlet med en sælger udenfor Danmark, men indenfor EU, Norge, Island eller Storbritannien, kan du klager til Forbruger Europa her

Hvis du bor i et andet EU-land, Norge eller Island, kan du kontakte Forbruger Europa-kontoret i det pågældende land.

 

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

 

Til:

NHB Group ApS ( Luvoring.dk )
Store Kongensgade 74
1264 København K
e-mail: info@luvoring.dk 

 

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

___________________________________________________________________________

 

Bestilt den: _______________________    Modtaget den: __________________________

 

Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________

 

Forbrugerens adresse:  ___________________________________________________________________

 

Forbrugerens underskrift: _______________________________    Dato: __________

(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

 

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 27.02.2026