Refusionspolitik
REFUSIONSPOLITIK
Refusions- og returpolitik
Hos LUVO ønsker vi, at du er 100% tilfreds med dit køb. Derfor tilbyder vi en enkel og gennemsigtig returproces, så du kan handle trygt hos os.
30 dages Ombytningsret fra dag 15.
- Et produkt med samme eller lavere pris (bemærk: en eventuel prisforskel udbetales ikke, men kan udstedes som tilgodebevis).
For at sikre, at vi kan give dit produkt et nyt liv eller håndtere det forsvarligt, skal følgende krav være opfyldt ved en ombytning:
Da vores produkter er udført i præstationsmaterialer med høj finish, må varen ikke have ridser, hakker eller andre synlige brugsspor. Vi anbefaler, at produktet kun afprøves forsigtigt.
Da alle vores produkter har en app-integration, skal enheden være factory reset (nulstillet til fabriksindstillinger) og fjernet fra din personlige konto/enhed, før den returneres. Vi kan ikke behandle ombytninger af enheder, der stadig er låst til en brugerprofil.
Flere af vores produkter bæres tæt på huden. Varen skal derfor returneres i fuldstændig rengjort stand, uden spor af sved, hudplejeprodukter eller lign.
Alt originalt tilbehør (opladere, kabler, manualer) og original emballage skal medfølge i ubeskadiget stand.
Hvis produktet ikke lever op til ovenstående krav, er det ikke berettiget til ombytning. Vi forbeholder os retten til at afvise ombytningen eller pålægge et værdiforringelsesgebyr (typisk 20-50% af varens pris), såfremt varen kræver teknisk nulstilling, istandsættelse eller ikke kan gensælges.
For at benytte dig ombytningsretten, skal du kontakte vores kundeservice på mail eller telefon. Vi hjælper dig med at sikre, at din enhed er korrekt nulstillet, og guider dig gennem processen for ombytning.
Størrelsesombytning
Når du bestiller en Luvo Ring, modtager du både din ring og et størrelseskit i samme pakke. Dette giver dig mulighed for at dobbelttjekke din størrelse, før du tager din nye Luvo Ring i brug.
VIGTIGT: Test din størrelse i 24-48 timer Fingres omkreds ændrer sig naturligt i løbet af døgnet på grund af temperatur, fysisk aktivitet og søvn. For at sikre den perfekte pasform anbefaler vi kraftigt, at du bærer den tilsvarende prøvering fra kittet i 24-48 timer, før du åbner og aktiverer din rigtige Luvo Ring. En ring, der føles rigtig om eftermiddagen, kan føles stram om morgenen, når fingrene ofte hæver en smule.
Regler for ombytning: Vi tilbyder én gratis ombytning, hvis du efter testperioden med størrelseskittet vurderer, at du har brug for en anden størrelse end den leverede.
Bemærk: For at benytte dig af den gratis ombytning må selve Luvo Ringen ikke være taget i brug eller aktiveret, hvis størrelsen konstateres forkert via kittet.
Yderligere ombytninger: Efter én ombytning er det dit eget ansvar at dække eventuelle fragtomkostninger ved yderligere ombytninger. Vi forudsætter, at den korrekte størrelse er fundet efter den anbefalede testperiode med størrelseskittet.
Fortrydelsesret
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til support@luvoring.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.
Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.
Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.
Returnering
Når du har meddelt os, at du vil returnere din ordre, har du 14 dage til at sende varen retur.
• Returforsendelsen betales af dig som kunde
• Du har selv ansvaret for, at varen returneres forsvarligt
• Risikoen for pakken er din, indtil vi har modtaget den fysisk
• Vi påtager os ikke ansvar for pakker, der bortkommer, beskadiges, leveres til forkert adresse eller forsøges leveret uden for vores åbningstid
Vi anbefaler, at du sender varen i den originale emballage for at undgå eventuel værdiforringelse.
Varens stand ved returnering
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes brug, der går ud over, hvad der er nødvendigt for at fastslå produktets art og funktion, kan vi fratrække et beløb svarende til værdiforringelsen i din refundering. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.
Tilbagebetaling
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.
Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.
Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.
Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.
Varen sendes til:
Luvoring.dk
Harraldsvej 66 Hal D
8960 Randers SØ
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.
Reklamationsret
Som forbruger har du 24 måneders reklamationsret efter købeloven.
Hvis din reklamation er berettiget, tilbyder vi reparation, ombytning, afslag i prisen eller fuld refundering - alt efter situationen.
Du skal reklamere inden for rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. Reklamationer inden for 2 måneder anses altid for rettidige.
Hvis reklamationen er berettiget, dækker vi dine rimelige fragtomkostninger.
Luvo Ring er et livsstilsprodukt designet til wellness-optimering og er ikke klassificeret som medicinsk udstyr. Data leveret af ringen og appen skal betragtes som vejledende tendenser og ikke absolutte medicinske målinger. En afvigelse på op til 20% i måledata (f.eks. skridt, søvnstadier eller puls) sammenlignet med andet udstyr eller forventede værdier, betragtes ikke som en fabrikationsfejl og berettiger ikke til reklamation.
Reklamationsretten dækker ikke fejl eller skader opstået som følge af forkert brug, manglende vedligeholdelse eller almindelig slitage. Dette inkluderer, men er ikke begrænset til, kosmetiske ændringer såsom ridser i overfladen, små slag eller naturlig farveændring/slid på belægningen over tid, da dette betragtes som forventelig brug af et smykke/wearable, der bæres på fingeren.
Særligt om Guld: Disse farver er resultatet af en overfladecoating, der over tid vil udvikle patina og vise tegn på brug. Da dette er en naturlig proces for forgyldte wearables, betragtes overfladisk slid og falmning ikke som en mangel.
Brug af ringen under aktiviteter med høj mekanisk friktion eller ekstremt fysisk pres, herunder, men ikke begrænset til styrketræning og vægtløftning, frarådes og betragtes som forkert brug. Skader som følge heraf, herunder ridser, deformationer eller bøjning af ringens struktur, er ikke dækket af reklamationsretten - medmindre ringen er beskyttet af et dertilhørende silikonecover, som foreskrevet ved aktiviteter med risiko for mekanisk friktion. Bemærk dog, at et silikonecover primært beskytter mod ridser og ikke mod bøjning af ringen ved tunge løft.
LUVO forbeholder sig retten til i første omgang at afhjælpe en mangel gennem ombytning til et nyt og fejlfrit produkt jf. Købelovens regler om afhjælpningsret. Ønsker kunden at hæve købet (refundering) i tilfælde, hvor LUVO tilbyder ombytning, betragtes dette som en frivillig returnering, hvor der foretages fradrag for værdiforringelse og håndtering.
Når du returnerer en vare i forbindelse med en reklamation, bedes du skrive en detaljeret beskrivelse af fejlen. brug meget gerne vores reklamationsportal, når du opretter reklamationen. Husk at pakke varen forsvarligt og få en kvittering for afsendelse.
Varen sendes til:
Luvoring.dk
Harraldsvej 66 Hal D
8960 Randers SØ
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.
Der modtages ikke forsendelser pr. efterkrav.
Retur- og refusionspolitik er senest opdateret d. 27.02.2026